En samling af arkiver bag lukkede døre, som kun er tilgængelig for en udvalgt gruppe af eksperter, hører nu fortiden til, når det gælder Wiens tekniske museum.
MED ONLINE BROWSING KAN DU FINDE SKATTENE I TEKNOLOGIENS HISTORIE
Fra og med januar kan interesserede parter overalt i verden logge ind på Wien’s tekniske museums webside og gennemse emner i museets samling og endda hjælpe med at opdatere oplysningerne for genstandene. Der er nu adgang til 90 % af ca. 160.000 emner i samlingen via museets webside. Dette kan sammenlignes med at museets 22.000 kvadratmeter gulvplads (ca. 3 fodboldbaner) kun er nok til at vise ca. 5 % af samlingen. En tidligere østrigsk militærbarak rummer tusindvis af yderligere genstande i to store fleretagers bygninger, mens meget store genstande – som f.eks. historiske lokomotiver og vogne – opbevares i et specielt depot. Før i tiden var sjældne guidede tours den eneste måde, hvorpå ikke-specialister kunne få adgang til disse emner. De bedste eksemplarer af samlingen, som nu er tilgængelig online, omfatter alt fra kameraer og glasøjne til antikke cigaretpakker.
INGEN TESAURUS, INGEN SØGNING: AXIELL ALM’S ADLIB DATABASE
“Vores erfaring viser, at brugerne tenderer til at lege lidt med dataene og prøve de forskellige søgemuligheder, hvormed de f.eks. kan gennemse efter emne, begivenhed eller geografisk placering,” siger Harald Wendelin, personen bag Wien’s tekniske museums databaseprojekt. En database, som er udviklet internt for at behandle næsten et århundredes håndskrevne og derefter maskinskrevne manuskripter og inventaroptegnelser, blev endelig i 2012 erstattet med det effektive Adlib databasesystem. Adlib blev valgt, fordi dets system kan behandle registreringer af genstande og arkivmaterialer lige så godt. En af udfordringerne, som databaseudviklerne måtte tackle, var behovet for at oprette et tesaurus-værktøj, som kunne behandle en massiv række af genstandstyper. Det første skridt var at udvikle et uniformt vokabular for alle områder inden for samlingen for at gøre det muligt at foretage søgninger, som for det meste er baseret på kontrollerede begreber.
Adlib‘s tesaurus-modul, et af de bedste i dets klasse, gør det muligt for brugere at verificere begreber på en nem og klar måde, samtidigt med at kunne knytte dem – via et hierarki af overordnede, underordnede og relaterede begreber – til tilsvarende betegnelser. “Tesaurus-værktøjet er et af de bedste funktioner i Adlib,” tilføjer Wendelin. “Det er absolut vitalt for vores centraliserede administration af de pågældende data.”
OBSERVERE OG DELTAGE: DEN VOKSENDE DATABASE
Behovet for rigtigt at strukturere søgefunktionen i et online-katalog kan synes indlysende, men Wien’s tekniske museum forsøger at tilbyde endnu mere med den offentlige adgang til dets database. Brugerne, som søger efter information om udstillingerne, præsenteres for en oversigt over museets daglige praktiske arbejde og inviteres til at deltage. Arbejdet omfatter daglig opgørelse og digitalisering for at holde registreringerne præcise og aktuelle. Dataene, som præsenteres på museets webside, er derfor en afspejling af den aktuelle stand af genstandene, som de er relateret til, i realtid, da enhver ændring i databasen for samlingen øjeblikkeligt vises online.
Velundersøgte og veldokumenterede samlingsgrupper sameksisterer med registreringer, som ikke fuldt ud kunne blive behandlet, inden publiceringen online. Selvom det er sandsynligt, at det vil tage årtier, inden dette arbejde er afsluttet, har Wien’s tekniske museum besluttet at offentliggøre de nævnte data og bede brugerne om at deltage i korrigeringen af ufuldstændige eller forkerte registreringer. Vores håb er, at brugerne vil hjælpe med arbejdet, hvorved museet kan drage fordel af deres kollektive viden. Wendelin er overbevist om, at den valgte vej er den rigtige: “Kvaliteten af bidragene er, som vi forventede det, meget høj.”
SAMLINGSDATA UDSENDES OG SPREDES VIA NETVÆRKET
Wien’s tekniske museum er gået et skridt videre med henblik på transparens og deltagelse: de publicerede data er knyttet til åbne dataregistreringer fra andre kilder (GND, Wikipedia, GeoNames, etc.), og selve museet vil snart anvende konceptet Linked Open Data (LOD) til at levere data via en tilsvarende LOD-grænseflade. Dette betyder, at grænsefladedokumentationen snart vil blive publiceret på websiden sammen med alle nødvendige oplysninger, så alle – i princippet – kan kopiere samlingsdata, som er posteret online af det tekniske museum og bruge dem i deres egne webapplikationer.
Ved at åbne op for dets database af genstande og arkiver, opfylder Wien’s tekniske museum EU’s mål for tilgængelighed. Disse er ens muligheder for adgang til viden for alle, transparens i administration af viden og promovering af netværks- og researchinitiativer, som involverer ikke-institutionelle eksperter. Dette har medført, at Wien’s tekniske museum er et af de første museer i Østrig, som gør deres samling offentligt tilgængelig i sådan en stor udstrækning. Herved kommer museet i den samme klasse som British Museum i London eller Rijksmuseum i Amsterdam.
“Vi bliver nødt til at bekæmpe denne “inddeling i små rubrikker”-mentalitet, som desværre stadig gælder inden for den kulturelle scene og som forhindrer en åben attitude til data,” fortsætter Wendelin. Åbenhed må have forrang over for hemmeligholdelse i internettet, hvis vi vil give det digitale samfund demokratisk adgang til viden og kulturelt indhold. Det tekniske museum er et eksempel på hvordan alle de, som er involveret, kan drage fordel heraf.
